Vil du være med til at sikre høj kvalitet i produktionen af vores bleer? Vi søger nye kolleger til vores produktion i Aabenraa – både som pakkeoperatør, kværnmedarbejder og proceskontrollant.
Det handler om kvalitet, drift og samarbejde
Hos ABENA producerer vi mere end 3 millioner bleer om dagen. Det kræver både præcision og teamwork. Du bliver en vigtig del af en moderne produktion, hvor vi arbejder sammen for at sikre høj kvalitet, høj produktivitet og lavt spild.
Du kan søge ind i en af disse funktioner:
Pakkeoperatør
Her sikrer du, at pakkeanlægget kører stabilt og effektivt – og at produkterne lever op til kravene.
Dine opgaver:

Overvåge og justere pakkeanlægget

Tjekke kvalitet og emballage

Håndtere paller ved behov

Udfylde kvalitetsskemaer

Ompakke produkter og minimere spild

Holde området rent og ryddeligt

Proceskontrollant
Du holder øje med kvaliteten direkte ved maskinen og arbejder tæt sammen med operatøren.
Dine opgaver:

Sikre ensartet kvalitet

Deltage i mindre omstillinger

Dokumentere afvigelser

Udfylde kontrolskemaer

Kværnmedarbejder
Du har ansvar for råvarerne, der indgår i produktionen, og for at holde kværnområdet i gang.
Dine opgaver:

Tjekke råvarer og følge specifikationer

Betjene kværn, SAP-anlæg, limtanke og pressecontainer

Bestille råvarer

Rengøre og sikre spildoptimering

Hjælpe til i pakkeområdet ved behov

Arbejdstid og vilkår
Du arbejder enten på dag-/aftenhold med skift hver anden uge eller på fast nathold.
Du bliver ansat under Industriens overenskomst, som giver dig gode vilkår – bl.a. pension, feriefritimer og fritvalgslønkonto.
Vi forventer
Vi leder efter kolleger, der tager ansvar og arbejder systematisk. Du behøver ikke have erfaring fra en lignende stilling – vi sørger for oplæring. Det vigtigste er, at du:

Har ordenssans

Er kvalitetsbevidst og ansvarsfuld

Følger sikkerhedsregler og instruktioner

Taler og forstår dansk

Vi forventer også, at du har lyst til at lære nyt og bidrage til at oplære dine kolleger. Hos os hjælper vi hinanden og løfter i fællesskab.
Det får du hos os
I ABENA får du en hverdag i en moderne produktion med faglige udfordringer og engagerede kolleger. Du bliver en del af en virksomhed, der investerer i både teknologi, maskiner og mennesker. Vi tilbyder også:

Kantineordning

Motionsrum

Sundhedsordning

Efteruddannelse og udvikling

En arbejdsplads med ordentlighed, respekt og godt humør

Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi sætter en ære i at være ordentlige. Ordentlige over for hinanden, over for vores samarbejdspartnere og over for naturen.
Ansøgning
Er du klar til at blive vores nye kollega? Så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Produktionschef Ulrik Boll på telefon 30372363.

Abena

You must sign in to apply for this position.