Vil du være en del af Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at sikre dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i Danmark, og vil du udvikle dine faglige kompetencer vedrørende audit, patologi og kødkontrol relateret til slagtedyr?
Så har du nu muligheden for at blive en del et fagligt stærkt embedsdyrlægeteam ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Danish Crown A/S, Horsens med tiltrædelse snarest muligt.
Om stillingen
Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Danish Crown A/S, Horsens har sin faglige baggrund i både de veterinær- og de fødevarefaglige regler og retningslinjer, og du vil derfor i stillingen som embedsdyrlæge få stor variation i din opgaveportefølje.
Du vil blive en del af et embedsdyrlægeteam, som du vil arbejde tæt sammen med om opgaver inden for ante- og post mortem kontrol af slagtedyr, dyrevelfærd, audits, tilsyn samt kvalitetssikring, og du vil ligeledes have løbende sparring om opgaver og udvikling med din sektionsleder.
Sektionen består af 3 sektionsledere, 13 embedsdyrlæger, heraf en faglig koordinator, 70 tilsynsteknikere og to sekretærer, der sørger for vagtplanlægning. Du vil således blive en del af en stor dynamisk gruppe medarbejdere, som spænder bredt i uddannelses- og erfaringsgrundlag.
Du vil foruden samarbejdet i sektionen ligeledes blive en del af et tværgående netværk af dyrlæger ved Fødevarestyrelsen, som udveksler erfaringer, og som sparrer med hinanden.
Med et særligt fokus på kvalitet har du blandt andet følgende opgaver:
AM- og PM-kontrol
Udfyldelse af kontrolrapporter
Kontrol med dyretransporter ved aflæsningen på slagteriet
Kontrolopgaver relateret til fødevarer, hygiejne og eksport. Herunder tilsyn, audits og certifikatudstedelse
I forbindelse med kontrollen vil der være en del administrative opgaver og sagsbehandling
Opgaver på slagtekæden i forbindelse med tilkald til patoanatomiske forandringer, sygemærkede dyr og mistanke-diagnoser (den almindelige kædekontrol varetages kun undtagelsesvis af embedsdyrlæger)
Regelmæssige tilsyn med dyrevelfærd i forbindelse med slagtning
Identificering af smitsomme husdyrsygdomme og medvirken ved opgaver inden for beredskab
Udarbejdelse af dyreværnssager og dyrevelfærdssager
Kontrol af data på slagteriet
Indrapportering
Kontrol af laboratoriesvar
Stikprøvekontroller
Evt. kampagner
Der er en åben og fri omgangstone, hvor medarbejderne informeres og inddrages i videst muligt omfang, og der bliver lagt vægt på en positiv feedbackkultur, som styrker samarbejdet mellem kollegaer og med samarbejdspartnere. Der er endvidere fokus på til stadighed at optimere kvaliteten af kontrol mv., og arbejdet foregår ofte i teams, så sparring i hverdagen prioriteres. Der er ligeledes fokus på at sikre høj faglighed, professionel myndighedsudøvelse og digitalisering.
Fødevarestyrelsens Kødkontrol er en politisk styret organisation, som tilpasses løbende til moderne samfundskrav, hvor implementering af ny lovgivning mv. kræver fokus på udvikling af kompetencer og rammer, og der er derfor prioriteret løbende opkvalificering af medarbejderne.
Få yderligere information om stillingen som embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsens Kødkontrol fra en af dine kommende dyrlægekollegaer:
Om dig
Du har autorisation som dyrlæge
Du kommunikerer flydende på dansk, såvel mundtligt som skriftligt, da dette er vores myndighedssprog
Du er rutineret i brugen af IT – herunder Outlook, Word og Excel, og har nemt ved at sætte dig ind nye systemer
Du er fagligt interesseret og omhyggelig med dit arbejde
Du er klar over, at embedsmandsrollen kræver fokus
Du ønsker at være en del af et team med dygtige og dedikerede kolleger
Du kan bidrage med godt humør og gode samarbejdsevner
Du har praktisk sans og kan bruge din sunde fornuft
Du ønsker at gøre en forskel ved aktivt at sikre, at der produceres sunde og sikre fødevarer, så forbrugerne ikke bliver syge af det, de spiser
Du ønsker at bidrage til den høje danske dyrevelfærd i forbindelse med transport og slagtning af dyr
Du vil være med til at holde et vågent øje med smitsomme husdyrsygdomme og medvirke ved opgaver inden for beredskab
Du er indstillet på at gøre en indsats for at kompetenceudvikle dig inden for faget. Har du ingen erfaring fra tidligere, vil der være et udførligt onboardingforløb – du kommer ikke til at stå alene i en uvant situation
Om virksomheden
Danish Crown A/S, Horsens, er et moderne eksportsvineslagteri med tilhørende opskærings- og udbeningsafdelinger. Her slagtes i øjeblikket 80.000-100.000 svin pr. uge fordelt på 3 linjer på daghold og 3 linjer på aftenhold. Arbejdstiden ligger typisk mellem 4:45 – 00:30.
Der vil være rotation mellem daghold og aftenhold, og du skal således være indstillet på skifteholdsarbejde. Der er dog flere kolleger, som foretrækker aftenarbejde, så der er en attraktiv fordeling mellem de enkelte skift.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer, og aflønning og øvrige ansættelsesvilkår sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten samt cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv.
Arbejdstiden kan som hovedregel placeres i tidsrummet 04:45-00:30.
Jf. cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv. er der til stillingen tilknyttet et slagteritillæg på årligt kr. 55.800 eller kr. 71.800 marts 2012-niveau fastsat på baggrund af anciennitet efter endt uddannelse samt et særligt slagteritillæg på årligt kr. 27.700 marts 2012-niveau, og der tildeles ligeledes natpenge efter gældende regler for arbejde på ubekvemme tidspunkter.
Hovedtjenestestedet vil være Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved Danish Crown A/S, Horsens, Østbirkvej 2, 8700 Horsens.
Det er en forudsætning, at ansøgere har kørekort til personbil.
Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontrolchef Kasper Klintø på tlf.nr. 72275051, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på .
Din ansøgningart
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, bilag, eksamensbevis, autorisation og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem senest den 10. juni 2025.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Regeringen
You must sign in to apply for this position.